Lyngs Gamle Mølle

 

  • Kongelig priviligerede vindmøller på Thyholm

          Af GUSTAV THOMSEN (revideret Bendy)

  Lyngs mølle

 

»Ejler Pedersen Bach i Smerup Christen Graugaard i Lyngs Lars Graugaard og Christen Larsen i Jestrup een af dem pa Lyngs Mark opført Vindmølle, - -«.

Dette citat fra realregister for Lyngs sogn må være begyndelsen til historien om Lyngs mølle.

Møllens placering på Lyngs mark kan nærmere præciseres efter den nye matrikels indførelse i 1845, da møllen fik matr nr i 2c (nuværende Kappelvej 19, Rene Madsen´s ejendom. Møllen stod på bakken umiddelbart syd for nuværende bygninger)

Stedet var meget velvalgt set fra en møllers synspunkt frit beliggende på en bakke, næsten det højeste sted i hele sognet, med en vindsamlende terrænskrånmg mod syd, sydvest og vest, de retninger, hvorfra mølleren skulle hente hovedmængden af sin energi, set fra kundesynspunkt kunne beliggenheden vel være mere tvivlsom hvad den senere historie vil vise

 

 

  • Hvornår blev møllen bygget?

 

Lyngs mølle er bygget indenfor tidsrummet 1820-33 af et konsortium der har drevet mølleri-virksomhed med en møllersvend som bestyrer indtil den sælges til privateje til møller Laust Johansen i december 1843. Indtil da har der ikke været jordbrug tilknyttet møllen, men et tilkøbt lille jordtilliggende nødvendiggør, at mølleren fæster en tjenestedreng til hjælp i virksomheden i 1851 udvider han efter den tids forhold jordbruget i betydeligt omfang ved købet af jordstykket matr. nr. 1b.

 

 

 

  • Hvordan så møllen ud?

 

Protokollen for Thisted Amts Bygningsbrandforsikring giver et nogenlunde godt svar.

Folieside 151 forsikring nr. 63, Matr. nr. 12c Lyngs. Efter begæring af Laust Johansen overføres fra Den Almindelige Brand forsikring d. 11. marts 1858 følgende:

  1. Stuehus og Stald - 36½ alen lang, 8 alen bred.
  2. Fløj fra Vestenden af Nr. 1 mod Syd, bestående af lade og tømmerstue - 21 alen lang, 9 alen bred, sammenbygget med nr. 1. Begge bygninger er grundmurede og tækket med strå.

Ligeledes overføres møllen samme dag. Forsikring nr. 64. »Møllen er en hollandsk vindmolle, 11 1/2 alen høj ovenfor kælderen. Tværmål ved foden ovenfor kælderen 10 1/2 alen. Vindfang 22 alen. Værket bestaar af:

1 Meelkværn 8 Qvt 2 Tom (1,31 meter)

1 Meelkværn 7 Qvt (1,10 m.)

2 Pillekværne, hver på 9 Qvt (1,41 m.)

Møllen er taxeret til 2000 Rigsdaler«.

Møllens 22 alen (13,9 m.) vindfang, har vel med god vind kunnet yde små 20 hestes kraft, ikke nok til at drive de 4 store kværne på en gang. Hvorfor så den rigelige kapacitet af kværne ?

En melkværn skulle bildes (udhugning af formalingsrillerne i kværnstenene) for hver 80- 100 drifttirmer. En kværnbildning var en eller to dages arbejde, så det kunne nok være nødvendigt at have en reserve. Efter en vindstille periode skulle møllen helst kunne køre i døgndrift.

Pillekværnene til fremstilling af gryn var ikke så kraftslugende som melkvæernen; de blev ikke slidt så hurtigt og kunne nok med virkelig god vind være i drift sammen med en melkværn.

Social Share:
JSN Shine is designed by JoomlaShine.com | powered by JSN Sun Framework